Om Staalcentrum

Staalcentrum – ’Processing Equipment for the Food Industry’ er et virksomhedsnetværk, der gennem samarbejde har til formål at skabe et internationalt vækstcenter for markedsdrevet udvikling af innovativt procesudstyr til fremstilling og distribution af fødevarer, ingredienser samt biotek- og pharmaprodukter.

Netværket virker på tværs af firmaer og brancher – og mellem forskellige led i værdikæden: Fra leverandører af komponenter over rådgivere og videncentre til producenter af fødevarer. Dermed skabes erfaringsudveksling mellem aktører, der ellers sjældent mødes.

For eksempel har producenter af mejeriprodukter, slagterivarer, brød og fiskeprodukter deltaget i centret sammen med bryggerier, farmaceutiske virksomheder og anlægsleverandører til disse brancher. Samtidig har underleverandører og komponentleverandører fået indsigt i slutbrugernes krav.

Staalcentrum varetager i dag en projektportefølje, som primært finansieres af to offentlige innovationsnetværk: Dansk Materiale Netværk (hvor vores del ligger i StaalNet) og FoodNetwork. Innovationsnetværkene, som er støttet af Uddannelses- og Forskningsministeriet, samler forskerer, virksomheder og offentlige myndigheder om at skabe innovation og vækst. Den nuværende bevillingsperiode er 2014 – 2018, og der er i alt 22 landsdækkende innovationsnetværk. Du kan læse mere her.

 

Medlemsfordele

Medlemmer af Staalcentrum får en række fordele – bl.a. mulighed for at deltage i:

  • Et stort fagligt netværk og mulighed for at diskutere udfordringer og løsninger med andre virksomheder
  • Faglige projekter og for at påvirke netværkets fremtidige projekter og adgang til resultaterne af dette arbejde

 

Læs mere under medlemskab her

 

Vedtægter

Hent Staalcentrums vedtægter her.