Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Master Class – hygiejnisk bygningsdesign

9. april 2019 @ 10:00 - 16:00

2500DKK

Staalcentrum udbyder sammen med Blücher Metal A/S og LE34 en Master Class om hygiejnisk design af bygninger.

Denne Master Class omhandler det indvendige bygningsdesign med fokus på at designet skal medvirke til optimal hygiejnisk drift. Der er fokus på design og materialevalg til hygiejnisk bygningsdesign, og særligt på afvanding og afløb, 3D opmåling til bedre udnyttelse af produktionslokaler og reduktion af projekteringsudgifter samt hensigtsmæssig zoneopdeling alt sammen med fokus på god økonomi i anskaffelse og drift. Der vil være en passende balance mellem praktiske eksempler, formel viden fra fx European Hygienic Engineering and Design Group (EHEDG) og deltagernes spørgsmål om egne problemstillinger.

Der er tre undervisere på dagen, som alle har lang erfaring inden for de relevante emner:

  • Michael K. Rasmussen fra Blücher Metal A/S fokuserer på hygiejnisk indretning af bygninger specielt med fokus på afvanding og minimering af fugtproblematikker. Michael vil endvidere have fokus på erfaringer hos Blücher Metal A/S fra deltagelse i udformning af EHEDG’s guideline om bygningsdesign.
  • Niels Koefoed Nielsen fra LE34 har arbejdet med 3D laserscanning / opmåling i industrien i mere end 14 år.  Niels vil bidrage med erfaringer og eksempler på, hvordan denne teknologi kan udnyttes til forbedret beslutningsunderstøttelse og til at optimere forløbet af selve projekteringen.
  • Alan Friis fra Staalcentrum, tager udgangspunkt i krydsfeltet mellem hygiejnisk design og relevant risikovurdering samt anvendelse af zoning som redskab til risikoreduktion i bygningsrum. Alan vil blandt andet inddrage viden fra hans arbejde med hygiejnisk integration fra EHEDG.

Dagen henvender sig til specielt til projekteringsafdelinger hos fødevareproducenter, rådgivende ingeniører og arkitekter samt alle der har interesse for hygiejnisk udformning af bygninger og fødevareproduktionsfaciliteter og leverandører af produktionsanlæg, men kan også være relevant for udstyrsproducenter, leverandører af måleudstyr ol samt til teknisk personale hos fødevarevirksomhederne, som er involveret i indkøb og vedligehold. Eventuelle spørgsmål kan stilles til Alan Friis på mail: alan.friis@staalcentrum.dk

Medlemmer af Staalcentrum får 50% rabat på deltagerafgiften. Medlemmer bedes benytte rabatkoden ‘medlem’ i webshoppen. Deltagerantal max. 20 personer.

Bemærk at navne på yderligere deltagere kan skrives under bemærkninger når ordren afsluttes i webshoppen

Detaljer

Dato:
9. april 2019
Tidspunkt:
10:00 - 16:00
Pris:
2500DKK
Begivenhed Kategori:

Arrangør

Alan Friis
Telefon:
+4542482482
E-mail:
alan.friis@staalcentrum.dk
Hjemmeside:
www.staalcentrum.dk

Sted

Blücher Metal A/S
Pugdalvej 1
Vildbjerg, 7480 Danmark
+ Google Map

Billetter

19 ledige
MC Bygninger2.500,00 DKK